Skuldersmerter


Skuldersmerter er noget mange kender til. Din skulder er kroppens mest komplicerede led. Jeg synes det er vigtigt, at du kender lidt til skulderleddets opbygning, for derved bedre at kunne forstå kompleksiteten af dine smerter og gener. Derved har du også et bedre udgangspunkt for at få det maksimale udbytte af din egen behandling og træning.

 Skulderleddet består af 3 knogler; et ledhoved på overarmsknoglen (humerus) og en ledskål på skulderbladet (scapula) og kravebenet (clavicula). Der ud over mere end 20 muskler og talrige ledbånd, der binder det hele sammen til en funktionel enhed. Det er et meget komplekst samspil, der både skal tillade mobilitet og samtidig bidrager med stabilitet til din skulder og arm.


Nedenfor kommer en kort oversigt over skulderen og dens vigtigste strukturer.

Skulderfyssen


Jeg har mere end 15 års erfaring med behandling og træning af skulderproblemer
Jeg har udviklet mit eget unikke koncept 
Skal jeg også hjælpe dig?

Kontakt mig

 
Adresse

Værløse Fysioterapi og Idrætsklinik

Bymidten 11, 1. sal

3500 Værløse

Danmark

 
E-mail
 

Vil du bestille din tid i dag?

Oversigt over skulderens anatomi og funktion

AC-leddet

AC-leddet/acromioklavikulærleddet ligger mellem kravebenet og den yderste del af skulderbladet (acromion), dette led er afgørende for bevægelser over hovedhøjde.

Skulderleddet/
humeroskapulærleddet

Skulderleddet/humeroskapulærleddet, består af ledhovedet på den øvre del af overarmsknoglen og en mindre skålformet del på skulderbladets udvendige kant. Leddet er medvirkende ved alle bevægelser af skulderen.

Labrum/ledlæbe

Labrum/ledlæbe er en forstærkning af ledskålen på skulderbladet. Den forstørrer ledskålen og bidrager til at holde ledhovedet på plads og er derved vigtig i forhold til at stabilisere leddet.

Skulderleddet set forfra

Rotatorcuffen/
rotatormanchetten

Rotatorcuffen/rotatormanchetten er en gruppe på fire muskler: supraspinatus, infraspinatus, teres minor og subscapularis og deres tilhørende sener. De udspringer på for- og bagsiden af skulderbladet og hæfter på det øverste af overarmsknoglen. De udgør en funktionel helhed, hvor de medvirker til stabilisering af skulderen og hjælper til ved løft og rotation af armen. Mange skulderproblemer skyldes skader her. 

Bursa/slimsæk

Bursa/slimsæk er små vædskefyldte "blære", der ligger mellem knoglerne og de omkringliggende strukturer f.eks. muskelsener. De nedsætter gnidningsmodstanden og sikrer at de forskellige strukturer bevæger sig smidigt i forhold til hinanden. Der ligger flere bursaer i relation til skulderleddet. Ved overbelastning kan disse blive irriteret og hæve op, hvilket kaldes bursit. 

Ledkapslen

Ledkapslen består af en fibrøs kappe, der omslutter leddet samen med adskillige ledbånd.  Ledkapslen er vigtig for skulderens stabilitet og bevægelighed.
Skader på ledkapslen sker ofte ved fald på strakt arm.  Ved den meget smertefulde diagnose frossen skulder, er det ledkapslen, der "skrumper" og derved udløser smerter og bevægeindskrænkninger.  

Acromion/skulderhøjen

Acromion/skulderhøjen: den yderste og øverste del af skulderbladet. 

Ledbånd

Ledbånd ligger der flere af i relation til skulderen. Flere af disse ligger som forstærkninger i ledkapslen og er derfor vigtige for skulderens stabilitet og bevægelighed.  

Biceps

Bicepsmusklen ligger på forsiden af overarmen og er aktiv i mange bevægelser af armen. Musklen hæfter via 2 sener, hvoraf den ene går gennem skulderleddet. Derved har biceps en vigtig stabiliserende funktion for skulderen.

Skuldersmerternes opståen



Er du faldet og har slået din skulder, er der ikke meget tvivl om, hvad der har udløst dine skuldersmerter. Anderledes ser det ud, hvis dine skuldersmerter er kommet snigende over tid. 

Nedenfor er en tjekliste med de symptomer jeg hyppigst hører - og som mine klienter tit i starten har valgt at overhører.

  • Uro i armen når man bruger den
  • Armen føles tung/træt når man sidder stille
  • Fornemmelse af stivhed i skulderen
  • Der er smerter når armen er i yderstilling - f.eks. når man skal tage sikkerhedssele på eller vaske hår
  • Skulderen gør ondt, når man ligger på den om natten
  • Det gør ondt hvis man skal række op og væk fra kroppen
  • Man kan ikke præstere det samme som man plejer- ved sportsfolk hører jeg tit at man f.eks. Ikke kan skyde så hårdt som man plejer


Oplever du noget af det ovenstående, har du spørgsmål eller andet? Kig mere på min hjemmeside eller kontakt mig.

Skulderfyssen
Specialklinik for skulderproblemer

Skulderfysssen
  • Grundig skulderundersøgelse
  • Unikt koncept
  • En plan for dig
  • Individuelt træningsprogram
  • Tæt dialog
  • Løbende opfølgning
  • Kvalitet 


Skuldersmerter i relation til dit job


Smerter i skulder og arm skyldes hyppigt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og gentagne belastninger i relation til ens arbejde.

 

Nogle faggrupper, f.eks. håndværkere kan være i særlig risiko for at udvikle skuldersmerter idet deres arbejde bl.a. foregår med armene løftet ud fra kroppen eller over skuldehøjde. 


Gradvist indsættende smerter og stivhed i nakke/skulder- området er noget mange kontoransatte kender til. Ensformige og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, ensidigt gentaget arbejde ved PC i mange timer kan medvirke til udtrætning og overbelastning.

Pædagoger, sygeplejersker, sosu-assistenter med flere, kan med garanti også se sig selv i begge de ovenstående kategorier, da arbejdet med mennesker både kan byde på ensidige belastninger og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Skuldersmerter i sport


Mange sportsudøvere oplever skuldesmerter. For eksempel I håndbold, hvor der kastes og i ketchersport, hvor der slås til bolden over hovedhøjde. Idet armen roteres maksimalt opad/udad i en løftet position, afklemmes og irriteres strukturerne på bagsiden af skulderen, hvilket bevirker at smerterne ofte optræder der i disse sportsgrene.

 

I svømning- især ved butterfly og crawldiciplinerne, hvor armene føres over hovedet, er der mange skader – så mange at det har fået navnet ”svømmeskulder” og dette har karakter af det man kalder impingement

Ofte har svømmere en stor træningsmængde og de mange repetitioner, hvormed armen isættes og føres gennem vandet kan resultere i overbelastning af skulderens muskler og ledbånd.

 

Golf er en utrolig populær sport og mange golfspillere, på alle niveauer, oplever at have ondt i sin skulder og rotatorcuff syndrom og impingement er en problematik man typisk ser her. 

Golf stiller store krav til fysikken. Udover ryggen, hvor der oftest ses skader, er skulderen et af de led, der hyppigt bliver ramt af skader.  Mangelfuld teknik kan være en af årsagerne. Manglende styrke og koordinering af skuldermusklerne under de gentagne kraftfulde bevægelser i yderstillingen for golfsvinget kan potentielt irritere og afklemme rotatorcuffen. 

Hos den ældre golfspiller, ses ofte slidgigt i skulderens acromioklavikulær led pga gentagne slag, hvor leddet komprimeres i afslutningen af ”backswing”. Hos den yngre golfspiller oplever man ofte smerter, kliklyde og fornemmelse af instabilitet grundet manglende styrke og koordinering omkring skulderleddet.

Velkommen hos Skulderfyssen





Jeg ser mange med skulderproblemer hver dag. Hver klient sin historie


Har du lyst til at blive klogere på hvad du kan gøre for din skulder - så tag et kig på min hjemmeside og kontakt mig, hvis jeg skal hjælpe dig af med dine skuldersmerter 


Kontakt mig

 
Adresse

Værløse Fysioterapi og Idrætsklinik

Bymidten 11, 1. sal

3500 Værløse

 
E-mail