Artrose er latin og et mere korrekt og moderne navn for betegnelsen slidgigt. Betegnelsen slidgigt er i øvrigt decideret misvisende, da man i dag ved at artrose ikke primært opstår grundet slid, men også af mange andre årsager som f.eks. tidligere skader på leddet, inaktivitet, genetiske faktorer mm. 

 .

Hyppigste gener ved slidgigt i skulderen

Generelt gælder det for de 3 former for slidgigt i skulderen at symptomerne typisk er kommet snigende over tid. Dog oplever nogle akut opståede smerter f. eks i forbindelse med en overbelastning af skulderen. Når man så efterfølgende undersøger skulderen finder man ud af, at der var slidgigt i leddet.  

Bevægeligheden i skulderen kan være nedsat, hvilket kan besværliggøre mange dagligdags aktiviteter som f.eks. af- og påklædning og arbejde over skulderhøjde.

Patienter med artrose i skulderen klager ofte over hvile- og belastningssmerter i skulderen. Smerterne stråler ofte ned i armen og natlige smerter kan forekomme. Mange oplever desuden knasende og skurrende lyde fra skulderen.

 

Ved moderat til svær artrose kan der i nogle tilfælde udvikles små knogleudvækster, kaldet osteofytter, og disse kan reducere pladsen i skulderleddet. Herved øges risikoen for at rotatorcuff senerne letter irriteres og afklemmes og man kan udvikle rotatorcuff syndrom eller impingement i skulderen.

Årsagen til slidgigt eller Artrose,  som er en mere korrekt betegnelse, er multifaktorel, hvilket betyder at der er mange faktorer der spiller ind. Betegnelsen slidgigt er i øvrigt decideret misvisende, da man i dag ved at artrose ikke primært opstår grundet slid.

Artrose er en kronisk og langsomt progredierende degenerativ ledsygdom, hvor der opstår en ubalance mellem opbygning og nedbrydning. Artrose rammer udover ledbrusken også ledkapsel og omkringliggende strukturer som f.eks. muskler- og senehæfter. Hyppigst rammes knæ, hofter, tommelfinger og storetå men skulderen kan også rammes.

Artrose har nødvendigvis ikke noget med hårdt fysisk arbejde at gøre, men nogle erhverv og sportsgrene kan være mere udsatte end andre og vi ved at tidligere skader på leddet eller de omkringliggende muskler, sener osv. kan øge risikoen for udvikling af artrose senere. 

Som ved mange andre skulderproblematikker, peger nye forskningsresult​ater på, at graden af smerter relateret til slidgigt i høj grad også er styret af graden af inflammation i leddet.  Inflammation er helt naturlig og opstår, når immunforsvaret mobiliseres for at bekæmpe en infektion, eller ved en skade i vævet grundet muskel- seneoverrivninger, brud, eller en overbelastning.  

Når vi bliver ældre kan der ske alders- og slidforandringer på skulderens muskler og sener. Senevævet mister sin styrke og overbelastninger eller mindre overrivninger ses ofte her. Skulderbelastende, ensidigt og gentaget arbejde, med armen over skulderhøjde, f.eks. hos håndværkere, i plejesektoren mm kan ligeledes initiere slidforandringer i senevævet med risiko for udvikling af f. eks. rotator cuff syndrom.

Artrose, altså slidgigt, i skulderen kan ikke helbredes, men det er muligt at lindrer dine symptomer betydeligt. Udviklingen af artrose er i langt de fleste tilfælde meget langsom. I perioder kan bl.a. slidforandringerne i led, muskler og sener give anledning til inflammation, hvilket kan give en periodisk opblussen af gener og smerter.  

Målet med behandlingen er, at lindre symptomerne og gradvist træne skuldermuskulaturen op, da det kan være medvirkende til at minimere yderligere forværring af dine symptomer. Træningen skal tage udgangspunkt i gode såvel som ”dårlige” og smertefulde perioder og tilpasses dertil. 

Jeg kan hjælpe dig med et program, der tager højde for dette og hjælpe dig med at identificere signalerne således du kan tilpasse din træning til din aktuelle tilstand.

Udover træning er det vigtigt at pointere, at der er meget du selv kan gøre. Det er vigtigt at bruge armen i det daglige, i det omfang du kan. Lige så vigtigt er det, at reducere aktiviteter, der provokerer dine smerter, hvis du har en dårlig og smertefuld periode. Hvis du i en periode har svære smerter, kan du naturligvis have brug for noget smertestillende. Ved svære eller længerevarende smerter bør du altid drøfte medicinforbrug med din læge.

Jeg har god erfaring med smertelindring ved hjælp af massage eller akupunktur- dette ganske uden bivirkninger!