SLAP- skade


En SLAP-skade, er en skade på den øverste del af skulderens ledlæbe, hvor senen fra bicepsmusklen sidder fast, hvilket bevirker at der ofte sker skader på denne samtidigt hermed.

 SLAP er et akronym og betyder ”Superiort Labrum Anteriot Posteriort”. Det betyder at skaden er beliggende opadtil (Superior) på ledlæben (Labrum) strækkende sig fra området fortil (anteriort) til bagtil (posteriort).

Symptomer på SLAP-skade


De typiske symptomer ved en SLAP-skade (labral tear)kan være diffuse smerter i hele skulderområdet og ved andre beskrives det som en dyb smerte opad til i skulderen. Derudover er det ikke ualmindeligt at opleve en ”klikken” dybt i skulderen ved bevægelse. Er ledlæben ødelagt kan en del af den komme i klemme under en bevægelse, hvilket er yderst smertefuldt og kan opleves som et sylespidst smæld fra skulderen.

Smerterne provokeres især ved løft af genstande og ved brug af armen over hovedhøjde, f.eks. når man tager en trøje over hovedet eller ved et kast.


Ledlæben er yderst vigtig for skulderens funktion. Har du en skade der, kan det betyde nedsat funktion af armen i mange af de aktiviteter du foretager dig i dagligdagen – især aktiviteter over skuldehøjde.   

Årsager til SLAP-skade


Skulderleddet består af ledhovedet, der ligger øverst på overarmen og ledskålen, som er en del af skulderbladet. Hele vejen rundt langs kanten af ledskålen sidder ledlæben, også kaldet labrum, som en ydre forstærkning af ledskålen. Ledlæbens primære funktion er at stabilisere skulderleddet. Ved bevægelser af armen, centreres ledhovedet i ledskålen af ledlæben samt flere ledbånd og skuldermuskler.  

 

På den øverste del af ledlæben sidder det lange hoved af bicepssenen fast. En SLAP-skade opstår typisk akut, ved fald på strakt arm, ved slag mod skulderen eller ved pludseligt kraftfuldt træk eller vrid i armen. Overarmens lange bicepssene trækker sig sammen og derved afrives ledlæben fra ledskålen og dette hedder en SLAP skade.

 

Mindre almindeligt er det at se afrivning af labrum og bicepssenen som følge af længerevarende og gentagne overbelastning, der svækker strukturerne i og omkring ledlæben. Dette fænomen ses typisk hos kastere, svømmere og indenfor styrketræning og vægtløftning.

 

En SLAP læsion medfører ofte samtidig skade på bicepssenen.

Behandling af SLAP-skade 


Behandling af en SLAP-skade, afhænger af skadens omfang. Ved mindre revner i labrum, kan man trænes op til at få en smertefri og stabil skulderfunktion. Mange oplever gode resultater ved et specifikt og målrettet program i en periode på 3-4 måneder afhængigt af skaden omfang og dit aktivitetsniveau. 

En SLAP skade er yderst kompleks. Et specifikt program, der tager udgangspunkt i skadens omfang samt eventuelle skader på andre af de omkringliggende strukturer, er essentielt for et godt resultat. I træningen er det vigtigt at inkludere gradueret dynamiske og funktionelle øvelser med fokus på styrke og stabilitet omkring hele skulderen samt eventuelt sportsspecifikke bevægelser. 


Jeg kan hjælpe dig med at vurdere skadens omfang og tilrettelægge et træningsforløb med dig. 


 I tilfælde af en større SLAP- skade, hvor det vurderes at den skal opereres, kan man med fordel træne skulderens styrke og funktion for derved at optimere og forkorte genoptræningsperioden efter operationen. 

 Jeg kan hjælpe dig med træning før og efter. Jeg samarbejder med flere sundhedsforsikringer og har meget erfaring med forløb af denne kompleksitet.

Kontakt Skulderfyssen

 
Adresse

Værløse Fysioterapi og Idrætsklinik

Bymidten 11, 1. sal

3500 Værløse

 
E-mail
 

Skulderfyssen



Jeg har mange års erfaring med behandling og programlægning til komplekse skulderproblemer

Jeg tilbyder specialiserede træningsforløb- individuelt eller på mit skulderhold.


Skulderfyssen
  • Grundig undersøgelse
  • En plan for dig
  • Individuelt træningsprogram
  • Tæt dialog
  • Løbende opfølgning
  • Kvalitet og tid til dig